Om Marthine

25+ år med negleteknik.
20 år som underviser, Educator Ambassador for CND.

Viden

Håndværk

Undervisning

Når du skaber sammenhæng i det du ved, kan og gør, har du en retning, hvor du kan arbejde mere sikkert, mere effektivt og opnå bedre holdbarhed.

Jeg underviser for at styrke en fælles passion.

Hej & velkommen, mit navn er Marthine.

Jeg arbejder med den klassiske og naturtro tilgang til negleteknik, hvor det enkle, elegante og holdbare resultat er i fokus.

Når forståelsen bag teknikken bliver tydeligere, bliver det lettere at arbejde med større klarhed, kontrol og sikkerhed. Teknik, forståelse og korrekt udførelse hænger tæt sammen, når resultater skal være både naturtro og holdbare i hverdagen.

Hos mig finder du ikke fokus på nailart og dekorationer, men på håndværket bag naturtro og holdbare negle. Mit ønske er at dele den erfaring, faglige forståelse og de detaljer, som gennem mere end 25 år med negle og to årtier som underviser har givet.

Særligt i en tid, hvor information er overalt, men forståelsen af de principper og sammenhænge, håndværket bygger på, ikke altid følger med.

Holdbare og naturtro resultater bygger på mere end teknik alene.

De bygger på forståelse for naturneglen, materialerne, teknikken og de detaljer, der gør en forskel i praksis.

Det er netop den forståelse, der gør det lettere at træffe bevidste valg, arbejde med større sikkerhed og udvikle dit håndværk over tid.

Flere har spurgt mig, om jeg ikke frygter at dele min viden. Tværtimod.

Jeg tror på, at jo mere du forstår, jo mere får du ud af det, du allerede kan.

Måske nyder du at lave dine egne negle, kreativiteten, fordybelsen og følelsen af selv at kunne skabe det resultat, du ønsker.

Men hvad gør du, når du ikke ved, hvad du skal ændre, når noget ikke fungerer? Når resultatet ikke bliver som forventet, selv om du har gjort al det, som du har lært?

Jeg giver dig en ramme og en retning, der skaber sammenhæng i det, du allerede ved, kan og gør. Så du kan arbejde mere sikkert, mere effektivt og opnå bedre holdbarhed.

Siden 2006 har jeg været Educator Ambassador for CND og undervist begyndere, øvede og professionelle i negleteknik og håndværket bag.

I dag deler jeg min erfaring med dig, der ønsker mere forståelse, sikkerhed og kontrol i dit arbejde med negle.

Min rejse begyndte i 1999 som akryl-negletekniker, og gennem årene er gelpolish og gelé blevet mine foretrukne materialer.

Gennem mere end 25 år har jeg arbejdet med teknik, holdbarhed og de detaljer, der har betydning for både resultat og korrekt udførelse.

Siden 2009 har jeg samtidig videreudviklet mit arbejde med mennesker som certificeret coach, mentor og psykoterapeut. Det har styrket min evne til at undervise, skabe forståelse og møde mennesker dér, hvor de er i deres udvikling.

Når du skaber sammenhæng i det du ved, kan og gør, har du en retning, hvor du kan arbejde mere sikkert, mere effektivt og opnå bedre holdbarhed.

Velkommen til. 

Marthine Graugaard
Viden

Skaber klarhed og forståelse.

Erfaring

Giver dig større kontrol over teknik, proces og resultat.

Håndværk

Små detaljer gør en stor forskel, som fører til holdbare resultater.